Når børn er bange for klovne

Hospitalsklovnens vigtigste opgave er at skabe en tryg og positiv oplevelse for det indlagte barn på hospitalet. Vi møder barnet, når det er allermest sårbart, og det kræver en høj faglighed og tæt samarbejde med personalet.

Hospitalsklovnen fornemmer hvad barnet oplever i og omkring sig - og er særlig uddannet til at aflæse signaler og stemninger på hospitalsstuen. Både hos børn og forældre. 

Vi oplever også i sjældne tilfælde, at et barn kan være bange for klovne, og det er vi uddannet i at håndtere. 

Ewan Mackinnon er artistisk leder hos Danske Hospitalsklovne og er også hospitalsklovnen Angus. Han fortæller, at hospitalsklovnen altid, i mødet med et indlagt barn, skal kunne mærke barnet – og fornemme, hvor barnet er og hvad barnet har behov for. Nogle børn kan have haft en meget hård dag med grænseoverskridende og smertefulde behandlinger, og det kan påvirke barnet i mødet med hospitalsklovnen. Nogle gange er lysten og overskuddet der ikke til at møde hospitalsklovnene – og andre gange er det lige netop det frirum med hospitalsklovnene som barnet har behov for.

”Når vi møder et barn, hvor vi fornemmer at der er et forbehold over for hospitalsklovnen, trækker vi os. Mantraet lyder: Er du i tvivl, træk dig. Det er noget vi fokuserer meget på, når hospitalsklovnelærlingene gennemgår hospitalsklovneuddannelsen”, siger han og fortsætter  ”Det er ligeledes noget, vi gør meget ud af under efteruddannelsen og når hospitalsklovnene superviseres ude på hospitalerne”.

”At trække sig betyder fx at vi trækker os helt fysisk væk fra barnet og signalerer at vi er på vej væk. Nogle gange er det nødvendigt helt at tage næsen eller hatten af for at vise barnet, at der virkelig er et rigtig menneske bag det hele. Når mor eller far får lov at prøve næsen eller hatten - og hvis barnet selv får lyst til at lege med det - bliver situationen ofte afdramatiseret”, siger Ewan Mackinnon.

Ewan Mackinnon fortæller at møder hospitalsklovnen et barn med en decideret klovnefobi (coulrobi) ”overgiver” hospitalsklovnen sig ved at holde hænderne over hovedet og gå væk. ”Fobier kan man intet gøre ved. Det skal vi bare respektere. Det er lidt som at være bange for edderkopper. Hvis vi oplever et barn med klovnefobi, går vi ofte til et familiemedlem og beder dem sige til barnet, at hospitalsklovnen godt kan forstå barnet og nok skal holde sig væk” fortæller han.

Når et barn ikke har overskud eller har et forbehold over for hospitalsklovnene, men ikke en decideret angst, kan der skabes kontakt. Det handler ofte om tid. Nogle gange sker det i løbet af 10 sekunder og andre gange kan det tage flere måneder. Det kommer helt an på barnet. ”Det væsentligste er at barnets grænser altid respekteres. Alle andre på hospitalet bestemmer over barnet, men barnet bestemmer over hospitalsklovnen”, understreger Ewan Mackinnon.

"Fornemmer vi en lille snert af nysgerrighed, så prøver vi at se om det kan lykkes at skabe kontakt. Det kan fx være ved at puste sæbebobler ind til barnet, men stå langt væk fra barnet, så barnet føler at den personlige grænse bliver respekteret. Når barnet begynder at lege med sæbeboblerne og lige så stille smiler til hospitalsklovnen, kan paraderne sænkes og kontakten kan langsomt etableres. For vi ved at når vi får skabt kontakten, kan vi hjælpe barnet i en yderst sårbar situation.