Er du blevet ringet op?

”Goddag, jeg ringer på vegne af Danske Hospitalsklovne”

I øjeblikket kontakter Danske Hospitalsklovne både virksomheder og private pr. telefon.

Vi ringer til private for at hverve nye faste bidragsydere eller medlemmer, og til virksomheder for at lave aftaler om årlige eller kvartals sponsorater til Danske Hospitalsklovnes arbejde.

En hospitalsklovn kan gøre en stor forskel i indlagte børns hverdag på hospitalerne. Vi kan blive barnets ven og allierede, og skabe et frirum i den voksenverden, hospitalerne nu engang er. Selvom vores dygtige klovne har travlt, kommer vi desværre kun ud til halvdelen af de indlagte børn og deres familier. Vi vil selvfølgelig gerne besøge flere. Derfor ringer vi til både private og virksomheder i håb om at opnå støtte og opbakning til Danske Hospitalsklovnes arbejde.  

Det er naturligvis helt frivilligt, hvorvidt man ønsker at blive medlem, bidragsyder eller sponsor. Danske Hospitalsklovne er taknemmelig for alle former for bidrag.

Som privat person kan man oprette en PBS-aftale direkte over telefonen. For at oprette en Betalingsservice-aftale er det nødvendigt at oplyse registrerings- og kontonummer samt CPR nummer. CPR nummer bruges tillige til at berette til SKAT for at opnå skattefradrag for din støtte. Det er normal praksis at bede om kontooplysninger og cpr-nummer i telefonen for at tilmelde et støttemedlemskab til Betalingsservice – en praksis som mange humanitære organisationer benytter. Det er ikke muligt for nogen uretmæssigt at hæve på din konto via registrerings- og kontonummeret. Det som man ikke må videregive til nogen er kortnummeret.

Hvis man ikke ønsker at opgive sine oplysninger over telefonen, så er det til hver en tid muligt at tilmelde sig som bidragsyder her på hjemmesiden.

Det er The Call Company og Charity Guard, der ringer til private på vores vegne.

YourVoice v. Jan Kristensen

Vælger man som virksomhed at blive sponsor, sender vi en faktura til jer. Det er bureauet YourVoice v/ Jan Kristensen, som hjælper os med at ringe virksomheder op.

Danske Hospitalsklovnes forpligtelser ved et sponsorat udgør en momspligtig leverance, og sponsoratet tillægges således moms. 

Har du spørgsmål til vores henvendelse til dig, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7877 9500 eller post@danskehospitalsklovne.dk

 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.