Syge børn får glæde af penge fra bilauktion

En bilforhandler fra Odense fik en sjov og anderledes idé, da en fin og ældre Toyota Yaris kom i bytte. I stedet for at sælge bilen videre, kom den på auktion på Facebook og pengene er ubeskåret gået til vores arbejde for indlagte børn. Vinderen af auktionen har selv oplevet hospitalsklovnene sprede glæde på hospitalet, og er derfor glad for at pengene går til det formål.

Vinderen af bilauktionen blev Søren Lund, som selv har mødt hospitalsklovnene under sin søns indlæggelse. Søren var i sommeren 2021 indlagt på Aarhus Universitetshospital med sin 1,5-årige søn, Adam, i forbindelse med en operation. Under Adams indlæggelse mødte han hospitalsklovnene Luna og PP, som var til stor glæde for den lille familie.  

Da Søren skulle ud at hente sin ”nye” bil, var hospitalsklovnen Luna derfor med på FaceTime for at få et glædeligt gensyn med Adam og sige tak til bilforhandleren for den fine donation.

Hospitalsklovnen Luna er med på en skærm for at sige tillykke med bilen og tak for donationen til Cronevoss - Autotrading & Leasing

Søren er nu godt kørende i sin Toyota, og Danske Hospitalsklovne har modtaget 10.700 kr. til at gøre en forskel for indlagte børn.

Sørens "nye" fine bil med checken til vores arbejde 

Vil du også støtte vores arbejde for indlagte børn? 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.