Sådan besøger vi børnene under coronakrisen

02/11/2020 - 15:24

Det er med stor gensynsglæde, at vi er tilbage på mange af landets børneafdelinger og på de behandlingssteder, vi plejer at komme.

Vores klovnebesøg er naturligvis forbundet med en række restriktioner pga. COVID-19. Vi rådfører os løbende med besøgsstederne, og sammen tilrettelægger vi, hvornår, hvor ofte og hvordan vi kan være der. Sammen sikrer vi, at det både er trygt for de indlagte børn og familier at få besøg, og at det er trygt for vores hospitalsklovne at gå på arbejde.

Det er stadig forskelligt fra sted til sted, om besøgene foregår på børnenes stuer, på gangene, i fællesarealer eller uden for vinduerne.

Forholdsregler for hospitalsklovne-besøg

Når hospitalsklovnene besøger de indlagte børn, følger vi altid de gældende retningslinjer for brug af værnemidler og test på de respektive besøgssteder. Derudover har vi nogle hovedregler:

  • Vi bliver hjemme ved sygdom og ved symptomer på COVID-19.
  • Vi undgår fysisk kontakt, herunder håndtryk, kram og anden form for berøring.
  • Vi holder afstand – minimum 1 meters afstand mellem personer og minimum 2 kvm pr. person i lokaler.
  • Vi følger Sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende brug af mundbind i det offentlige rum.
     

Vi glæder os til igen at bidrage med vores klovneenergi og sprede glæde for de indlagte børn rundt om i hele landet.

Har du brug for mere information?

Hvis du ønsker nærmere information om, hvilke besøgssteder vi kommer på, kan du sende en mail til: mette.ambus@danskehospitalsklovne.dk



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.