Vil du med til årets Klovneløb?

28/02/2020 - 17:02

Tilmeldingen til over 60 Klovneløb er nu åben!

2019 slog alle rekorder, hvor over 15.000 seje børn og familier deltog i årets Klovneløb. Vi gør det igen i år.

Lokale ildsjæle er i fuld gang med at planlægge over 60 løb fordelt i hele landet - og du kan tilmelde dig et (eller flere) Klovneløb nu!

Startskuddet går første gang i starten af maj, og frem til august bakker tusindvis af danskere op om Danmarks hyggeligste familieløb. Som deltager kommer du til at opleve et familieløb, hvor der er plads til alle, der kan kravle, gå, rulle eller løbe.

Det handler ikke om at være hurtigst, men om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål. Og så er der selvfølgelig medaljer og røde næser til alle!

Til alle Klovneløb vil der være én rute på mellem 1 og 3 km, som er tilgængelig for alle. Derudover vil der til nogle løb være yderligere ruter med lidt længere distancer.

Det koster 70 kr. pr. deltager at være med i et Klovneløb. Af disse går mindst 63 kr. direkte til hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne. 7 kr. går til den lokale arrangør, hvis arrangøren ønsker dette.

Vi glæder os til at se dig.



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.