13:00 - 15:00
I Nr. Søby er det Aage Øster, der er lokal arrangør af Klovneløb i samarbejde med Nr. Søby Skole.
Starten går fra: Stoholmvej 24, Nr. Søby, 7840 Højslev.
Rute: 2 km.
Mødetid: Kom gerne i god tid - vi står klar fra kl. 12.00.
Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med.
Det handler ikke om at være hurtigst – det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Når du deltager i Klovneløb, støtter du nemlig indlagte børn i Danmark.
I år kan du som noget nyt også få muligheden for et anderledes klovneløb - nemlig et canicross ( løb med hund) klovneløb.
Running PawsDK står for turen, og vi guider dig gerne før løbet og har et vis antal løbeseler/bælter/liner der kan lånes hvis de passer dig og hunden. Der er ganske få regler:
# Ingen løb i halsbånd!
# H sele eller træksele så hundens skuldre er frie til træk.
# Ingen løb uden snor på!
# Børn op til 15 år følges med voksen.
# Hold afstand til de andre hunde under løbet og sig hvis du overhaler!
# Der hilses ikke før løbs start, og man spørger altid om hunden må hilse på andre bagefter.
# Vi samle op efter os på turen! Der vil være spande til høm høm poser efter hver km og i start og mål området.
# Mød gerne op i god tid og luft hunden før løbet.
# Husk vand til din hund!
Ved spørgsmål om hundeheatet kontakt:
Tine og Mette på runningpawsdk@gmail.com