Hospitalsklovnen Makaroni: ”At være ægte – det er mit vigtigste redskab”

Det 42-årige Mads Koudal holder allermest af ved sit arbejde som hospitalsklovn er selve mødet med barnet. Hvert møde er et lille mirakel, fortæller han. 

”Neej” råber drengen bestemt, idet sygeplejersken skal til at stikke nålen i armen på den 7-årige. Hospitalsklovnen Makaroni er med, når det er tid til blodprøvetagning. Drengen er bange og rykker uroligt rundt i sengen, og Makaroni fornemmer, at drengen gerne vil se det ske. Sådan helt konkret følge blodets vej fra nålen op i sprøjten. 

- Så spørger jeg sygeplejersken: Må han ikke kigge med? Og så nærstuderer både jeg og drengen det, der sker. Jeg tager også billeder af det med verdens mindste kamera, hvorefter jeg måler med min tommestok, hvor mange centimeter slangen er. Og selvom drengen ikke syntes, det var sjovt at få foretaget en blodprøve, så slappede han mere og mere af i løbet af processen, fortæller Mads Koudal, der er hospitalsklovn på Viborg, Odense og Skejby Sygehus.

Fra skuespiller til hospitalsklovn

Mads forklarer, at det der er det centrale i mødet med drengen, er at italesætte det åbenlyse. Så i stedet for at aflede barnet – så kiggede de alle sammen på nålen.

- Sygeplejersken er kun glad for, at jeg ”blander” mig i hendes arbejde. Hvis barnet er afslappet og roligt, gør det ofte personalets arbejde nemmere, siger han.

Før Mads tog uddannelsen til hospitalsklovn, arbejdede han i mere end 20 år som skuespiller – og er stadig aktiv i skuespilfaget. I dag er det fire år siden, han valgte at kombinere sit talent for komik og improvisation med det mere følelsesmæssigt intense arbejde med indlagte børn. 

- Særligt relationen mellem klovnen og barnet er det, jeg brænder for. Den relation bliver jeg hele tiden klogere på. Mødet mellem mig som Makaroni og barnet er meget rørende. Børn er jo så dejligt umiddelbare – og hospitalsklovnen er også umiddelbar, nysgerrig og impulsiv, fortæller Mads. 

Et lille mirakel

De bedste møder, mener Mads, er de møder, hvor hospitalsklovnen bare tør være til stede – lige her og nu. - Hvor man giver slip og bare følger med, siger han.  

Her gør Mads brug af sit vigtigste redskab som hospitalsklovn – nemlig at være ægte.

- Først når man er ægte bliver det nærværende – og så kan det være skørt, smukt eller poetisk – men det skal altid være ægte først.

At det altid er barnet, der styrer mødet med klovnen – og ikke omvendt – er vigtigt for Mads at understrege:

- Jeg går kun ind til et barn, der signalerer, det er ok, at jeg er der. Hvis barnet ikke har lyst, så går jeg igen. På den måde bliver mødet altid skabt ud fra, hvad barnet har lyst til. Det er for børnenes skyld vi er der – ikke for vores egen.

En del af hospitalsklovnens faglighed er at bruge spejling i arbejdet med børnene. Hvis klovnen f.eks. møder et barn, som er meget genert, så kan Makaroni forstørre genertheden hos sig selv og finde på at gemme sig bag en dør eller i et skab.

-På den måde kan man være heldig at flytte barnets fokus fra sin generthed – og dermed skabe et øjebliks pusterum til leg, siger Mads og fortsætter:

- For nyligt var jeg hos en temmelig stille og mut dreng. Der var ikke meget respons fra ham. Men jeg spottede, at han sad med en Spiderman-figur i hånden. Lige så stille begyndte Makaroni at forvandle sig til Spiderman, og før vi havde set os om, susede både drengen og Makaroni rundt på gangen som superhelte og havde det sjovt sammen.

- Hvert møde er forskelligt, men hvert møde er et lille mirakel, slutter han.

Tre hurtige til Mads: 

Hvorfor har du valgt navnet Makaroni?

Jeg var på udkig efter et navn, som ikke eksisterer som et navn i virkeligheden, og som vender det hele lidt på hovedet. Makaroni klinger sjovt som navn, fordi det er noget man kan spise. Det er der mange børn, der synes, er lidt skørt. 

Hvordan er Makaroni?

Makaroni er nysgerrig, videbegærlig og elsker at undersøge verden sammen med børnene. Og så kan Makaroni både lave larm og ballade, men også være musestille og rolig. Han er også en meget fysisk klovn, som elsker at bruge sin krop på skøre måder. Tit bringer han en aktivitet ind i mødet med barnet, der ofte kan være sengeliggende. 

Hvad betyder det for dig, at I som hospitalsklovne tit er ude to og to? 

Det kan være en fordel, hvis barnet er meget genert, og måske bare gerne ville kigge på. Så kan vi flytte fokus væk fra barnet, så barnet ikke føler, at han/hun er i centrum. Samtidig kan den ene klovn også danne en alliance med barnet, mod den anden hospitalsklovn. Så kan barnet og den ene hospitalsklovn lave sjov med den anden hospitalsklovn.