Hospitalsklovnen Trudi: ”Jeg møder barnet dér, hvor det er”

- Det handler om at stikke en finger i jorden og mærke om barnet vil klovnen; om de kan bruge klovnen. Dér, hvor jeg bliver allermest glad, er når det lykkedes, gennem teamwork med læger, sygeplejersker, forældre og pårørende, at få barnet godt igennem, fortæller Gitte Møller-Madsen om sin klovnefigur Trudi.

Bag hospitalsklovnen Trudi gemmer sig en erfaren pædagog, som i mange år har spillet teater. Oveni sin pædagoguddannelse valgte Gitte at tage en dramapædagogisk efteruddannelse, og her fik hun virkelig øjnene op for klovnefaget.

- På et tidspunkt tog jeg en dramapædagogisk efteruddannelse, hvor vi over en uge skulle arbejde med klovnefiguren. Her kunne jeg mærke, at det lige var mig! Det var et godt sted at være. Efterfølgende var der en af mine venner, der sagde: ”Skal du ikke være hospitalsklovn? Der er lige startet en uddannelse!” Og så søgte jeg ind på uddannelsen hos Danske Hospitalsklovne.

Barnet som hovedrollen

For Gitte er det vigtigt at fortælle, at det aldrig er Trudi, der er i centrum.

- Det er vigtigt at huske på, at der er ingen andre end barnet, der har hovedrollen. Det er altid barnet, der er i centrum. Det er ofte mig der laver noget skørt, det kan være at få lægen til at sætte sig på en pruttepude eller lave en vandkamp med sprøjterne. Dog er det ikke mig der har patent på at være den sjove, det kan også være lægen eller sygeplejersken, der har den bedste kontakt med barnet, og så er min opgave bare at stå og trække vejret, fortæller hun.

Fra angst til tryghed

I arbejdet som hospitalsklovn er det vigtigt at kunne sætte sig ind i barnets følelser.

- En af mine vigtigste opgaver er at gøre en svær situation lettere.  Der er rigtig mange børn, der er bange for nåle. Andre er bange for, at de ikke vågner op igen efter narkose eller at lægen skærer i det forkerte ben. At være indlagt er for mange forbundet med angst, fordi der er noget, der er ude af kontrol. Som hospitalsklovn låner jeg mit nervesystem ud og forsøger at transformere angsten, så børnene måske kan få en følelse af at have lidt magt over situationen.

Tre hurtige til Gitte:

Hvad er det bedste ved at være hospitalsklovn?

- Der er en kæmpe tilfredshed i at se et barn få det bedre og se glimtet i forældrenes øjne, når de kan se deres børn bag sygdommen. Når de siger: ”Åh, nu griner han på den måde, som han plejer, når han ikke er syg!” Det er en gave at have det her arbejde. Virkelig!

Hvad er Trudi god til, som du ikke er så god til?

- Trudi er en side af mig, som får lov at komme mere på banen. Trudi tør mere end hvad jeg normalt gør. Hun stiller de dumme spørgsmål uden at være flov over det. Hun er ubekymret og legende og prøver at lytte med hjertet.

Hvor meget information får du at vide inden du starter din dag på afdelingen?

- Jeg starter min dag uden at vide så meget på forhånd. Hvis jeg ved for meget, begynder Gitte-delen af mig at bekymre sig. Grundlæggende skal vi vide så lidt som muligt, så vi er åbne og improviserer i situationen. Jeg tager udgangspunkt i det, der foregår her og nu.

Portrættet er skrevet af Danielle Nielsen fra kreativekvinder.dk