”Jeg kan ikke fjerne børnenes sygdom eller smerte, men jeg kan være der sammen med dem”

I sit daglige arbejde med indlagte børn trækker hospitalsklovnen Elmer på sine erfaringer som børnesygeplejerske – men også fra sine oplevelser på rejser som klovn i fattige lande.

Mødet med en lille russisk dreng på børnehjem nr. 737 i Moskva gjorde stort indtryk på børnesygeplejerske Nina Gladkowa. Sammen med 50 andre klovne fra hele verden var Nina, dengang forklædt som klovnen Boris, på besøg på det russiske børnehjem. Alle klovnene gik til opgaven med stor iver og højt humør. Bare ikke Nina, som den dag var lidt tilbageholdende:

- Den lille dreng, jeg mødte, bemærkede, at jeg stod lidt alene. Vi fik kontakt og begyndte at gå gakkede gangarter ned ad gangene. Pludselig tog drengen mig i hånden for at lede mig hen til mine ”klovnevenner”. Da han afleverede mig der, sagde han: ”Vil I ikke godt passe godt på den her klovn, han er lidt ensom?” Det var meget rørende, og jeg tænkte: ”Hvem er det egentlig, der hjælper hvem her?”, fortæller hun.

- Det var en vigtig lære for mig. Som hospitalsklovn er det helt essentielt, at du kan afgive magten til barnet. Når barnet er indlagt, har det jo ingen magt over sin situation. Så det er faktisk helt fint, at hospitalsklovnen ikke har styr på tingene. Netop dét kan være med til at barnet finder sine ressourcer.

Omsorg på en anden måde

I ni år arbejdede Nina som sygeplejerske på hjerteafsnittet i børneafdelingen på Skejby Sygehus. Her oplevede hun hospitalsklovnen Gunil, der som den første hospitalsklovn i Danmark var med til at støtte børnene under deres indlæggelse. Birgit Bang Mogensen var kvinden bag Gunil, og sammen dannede de foreningen Danske Hospitalsklovne.

Efter flere andre rejser til bl.a. Tanzania, Indien og Peru gik Nina i gang med hospitalsklovneuddannelsen:  

- Jeg trængte til at kombinere det seriøse og rationelle med min mere legesyge og kreative side. Og til at yde omsorg på en anden måde, fortæller hun.

Den hjælpeløse klovn

Undervejs på den halvandet år lange uddannelse udviklede Ninas klovnekarakter sig og blev til Elmer. En lidt naiv klovn, der er temmelig afhængig af andres hjælp. Inspirationen til Elmer kom dels fra oplevelsen på det russiske børnehjem, men også fra en rejse til Peru, hvor 8-10 børn måtte skubbe og trække den forpustede Nina iklædt klovnekostume op ad et bjerg:

- Blandt de fattige indianerbørn oplevede jeg, hvordan de pludselig sprang til og blev en ressource for mig. De hjalp mig op gennem den iltfattige luft i Andesbjergene. Og selvom ”mødet” mellem klovnen og børnene først skulle foregå på toppen, var spillet allerede i gang for foden af bjerget.

- Det er sådan det er ude på børneafdelingerne: Vi er hospitalsklovne og tilgængelige lige fra vi træder ind ad døren i børneafdelingen, fortæller hun.

Fokus på det raske barn

For Nina giver det daglige arbejde blandt indlagte børn og deres familier mere mening som hospitalsklovn end som sygeplejerske. Men hun peger også på flere ligheder mellem de to fag:

- Både sygeplejersken og hospitalsklovnen gør sit bedste for at barnet kommer hel og styrket igennem sin sygdom og indlæggelse. Begge er omsorgsfulde og empatiske. Men som klovn er jeg mere fri, end jeg var som sygeplejerske. Jeg kan være med til at forandre følelser og stemninger og legalisere de svære følelser. Jeg har ikke en dagsorden eller en procedure, jeg skal have gennemført. Og som klovn har jeg tiden til at være nærværende – HELE tiden – det nyder jeg.

Nina elsker, når samarbejdet mellem klovnen og personalet går op i en højere enhed, og de sammen kan støtte barnet. Men for hende er det helt essentielt, at hun ikke længere skal forholde sig til barnets diagnose. At hun i stedet har fokus på det raske barn inde bag sygdommen:

- Det hjælper barnet til at kunne mærke sig selv og til at få kontakt til sine ressourcer, forklarer hun og fortsætter:

- For mig er det blevet en slags mantra, som jeg tit minder mig selv om: Jeg kan alligevel ikke fixe børnene. Jeg kan ikke fjerne deres sygdom eller smerte. Men jeg kan være sammen med dem, og dele lidt af det svære med dem. Det tror jeg, er min vigtigste funktion.  

Tre hurtige til Hospitalsklovnen Elmer:

Hvad er Elmers vigtigste kendetegn: 

Elmer er naiv og tillidsfuld. Og ret afhængig af andres hjælp. F.eks. har Elmer svært ved at se problemet i at blive viklet ind i ledninger eller gaze eller når hun spiller vand på hele gulvet…

Hvad er Elmers ultimative mål som hospitalsklovn?

At give barnet dets magt tilbage. Eller sagt på en anden måde: At få barnet til at finde sit eget lys, at få det til at skinne, og mærke, at det betyder noget!

Hvor kan børnene møde Elmer?

Du kan møde Elmer på børneafdelingerne på Herning og Skejby Sygehus. Og på det børnepsykiatriske afsnit på Skejby.