Bella-: "Sammen med børnene bliver hospitalsklovnen skabt"

- Klovnen Bella- har lært mig, at det er godt at begå fejl. At det er i fejlen, det interessante sker. Heri ligger guldet begravet!

Maria Bergmann Drougge med klovnenavnet Bella- (efternavnet er Bindestreg) husker tydeligt en af de første gange, hun skulle ud i rollen som hospitalsklovn. Følelsen af at være bange for at fejle, at gøre for meget eller for lidt, var en stærk faktor i begyndelsen:

- Jeg var hos en kræftsyg dreng, der var meget glad for pingviner. Han gav mig til opgave at lave en pingvin som ballondyr til næste dag. Og straks gik jeg hjem for at øve mig på sagen. Det sidder ret dybt i mig, at man skal gøre sit allerbedste!

Dagen efter mødte Bella- drengen igen, og han var ikke helt tilfreds med resultatet:

- Det er jo IKKE en pingvin!, udbrød han, og her var jeg ved at gå lidt i panik. Men så huskede jeg på, hvad vi har lært på uddannelsen: ”Jeg er jo klovnen, så jeg behøver ikke lave en perfekt pingvin”. Sikke en befrielse, fortæller Maria, der er en af de otte nyuddannede hospitalsklovne fra august 2018.

Klovnen som instrument

Da Maria Bergmann Drougge for to år siden besluttede at tage uddannelsen til hospitalsklovn, var det ud fra et ønske om at bruge sig selv og sin kreativitet på en ny - og mere nær - måde i mødet med mennesker. I mange år havde hun arbejdet som visuel kunstner og også undervist på Akademiet for Utæmmet Kreativitet. På uddannelsen til hospitalsklovn fik hun nye redskaber til at formidle sin kreativitet. Men at hospitalsklovneuddannelsen var sådan en følelsesladet rejse for hende, kom alligevel lidt bag på hende:

- Noget af det sværeste har været det dybe arbejde med sig selv. At møde sin egen sårbarhed f.eks. Det har været en udfordrende uddannelse – men også en helt fantastisk rejse.

Hvad er det vigtigste, du har lært, på klovneuddannelsen?
At mærke mig selv OG den anden – at dette hænger sammen og er lige vigtigt. Og at lytte med ”det hele” – ikke kun med ørerne. Og ikke mindst: vigtigheden i at trække vejret, når du er ”på gulvet”.

Under uddannelsen blev Maria også klar over, at der findes særlige ”klovneteknikker”. Men at det er op til den enkelte selv at forme sin egen klovnefigur:

- Jeg ser det sådan, at vi som klovn får et instrument. På uddannelsen dykker vi ned i klovneteknikken, men det er ude på hospitalerne, at instrumentet for alvor bliver ”stemt”, og finder sin egen melodi. Så det er sammen med børnene, at hospitalsklovnen bliver skabt. Hver stue og hvert møde har sin egen rumklang, jeg må tune mig ind på.

Vil du vide mere om uddannelsen? Læs her hvordan, du søger om optagelse. 

Maria fortæller, at hun stadig er ved at lære Bella- at kende. Hun kommer mere og mere frem, når hun er sammen med børnene, men også i samspillet med andre hospitalsklovnekolleger, forældre og personalet på hospitalet.

At turde være stille

I klovneteknikken findes bl.a. en tanke om, at hospitalsklovnen arbejder under styring af en ”pilot”. Det er Maria selv, den bevidste voksne bag klovnen, der er piloten bag Bella-. Hun styrer hende på rette spor, samtidig med at hun får lov til at udfolde sig spontant og intuitivt.

- Vi prøver redskaberne af, måske fejler vi, men så lærer vi af vores fejl. Det er naturligt at have en frygt for at fejle, Og det ER da også lidt angstprovokerende, for vi ved jo ikke, hvad der gemmer sig bag den næste dør. Det er jo i dét øjeblik, døren bliver åbnet, at jeg som klovn skal kunne mærke stemningen i rummet.

I følge Maria er en af de vigtigste ting at kunne mestre som hospitalsklovn: at være tilstede. Og at turde være stille.

- Jeg kan stadig godt blive grebet af, at jeg skal ”finde på”, for at udfylde stilheden. Men jeg oplever, at det er i nærværet og stilheden, at du kan tune dig ind på barnet, mener Maria, der har en stor ydmyghed i forhold til sit arbejde som hospitalsklovn.

- Jeg er kommet frem til, at det er helt okay at være lidt nervøs – det er med til at holde mig vågen og nysgerrig.

3 skarpe til Maria Bergmann Drougge:

Hvorfor valgte du navnet Bella-?
- Det kom til mig helt spontant en dag, jeg cyklede afsted, og kom til at synge meget højt: ”Bella Bella Bellaaaaaa”. Det føltes godt. Jeg kender en ung og meget inspirerende pige, der hedder Bella. Og så betyder Bella ”at se” på Göteborg’sk, hvor jeg stammer fra. Mit efternavn er Bindestreg – og for mig er det en reminder om at være en god ”forbindelse”.

Hvad er Bella god til, som du ikke er så god til?
- At turde synge højt – ret højt – i et rum med andre mennesker.

Hvad er det vigtigste for dig at kunne give til de indlagte børn?
Glæde, inspiration og følelsen af nysgerrighed.