Hospitalsklovnen Baroli: "Hospitalsklovnen skaber et øjebliks magi"

I fem år har Mads Jakob Haagen arbejdet som hospitalsklovn på Herning, Randers og Skejby Sygehuse. Et job, der bringer mange stjernestunder med sig – og også et varmt forhold til personale og forældre.

- Jo bedre vi er til at samarbejde med personalet, jo bedre er det for barnet. Ingen hospitalsklovne uden personalet, fortæller 50-årige Mads Jakob Haagen med klovnenavnet Baroli.

Mads begyndte sin egen karriere iført hvid kittel, da han som ung lægestuderende var i praktik. Men efter tre et halvt år sprang han fra medicinstudiet for at hellige sig musik, cirkus og gøgl – i kombination med det pædagogiske arbejde med børn:

- Tanken om at putte gøgl, musik og kreativitet ind i et sundhedssystem, der i den grad har brug for nærvær og god tid – dét gav virkelig mening for mig, fortæller Mads, der herefter gik i gang med den halvandet år lange hospitalsklovneuddannelse.

Kylling og karateslag

Det nære samarbejde med personalet er vigtigt – ikke mindst i de situationer, hvor Baroli bliver en del af sygeplejerskens procedurer, fortæller Mads.

- For nyligt besøgte jeg en dreng på fire år, som var frygtelig bange, fordi han skulle have taget en blodprøve. Efter vi havde set hinanden lidt an, drengen og jeg, begyndte han at lege med den fjollede kylling, jeg har på hovedet. Den fik nogle vilde karateslag, så den fløj mod væggen. Det, syntes drengen, var enormt sjovt, fortæller han og forsætter:

- Når først barnet er krøbet ind i sin ur-angst, så er det svært at nå ind til barnet. Her kan musik og leg være med til at få barnet ud af panikangsten – og tilbage på rette spor, så sygeplejersken kan gøre sit arbejde.

I de situationer oplever Mads også, hvordan forældrene sender ham et taknemmeligt blik.

- Den form for kontant afregning jeg får som hospitalsklovn – den er virkelig dejlig. Hvis barnet har en god oplevelse, så har forældrene også en god oplevelse.

Store og små børn

En af de vigtigste opgaver som hospitalsklovn, mener Mads, er at give de indlagte børn en følelse af overskud igen. Og at hjælpe det enkelte barn til at finde frem til legen, glæden og kreativiteten. Det gælder de helt små – men også store børn.

- De store børn er jeg knap så fjollet overfor. Jeg taler f.eks. med min helt almindelige stemme, når jeg møder en dreng på 14 år. Tit tager jeg også kyllingen af hovedet, fortæller han.

Baroli kan også finde på at sige det, han tænker, højt:

- ”Åh nej! En teenager”, og så mere forsigtigt: ”Må vi godt komme ind?”

Her får han næsten altid et ja, og den gode kontakt kan blive etableret.

- En 14-årig oplever jo også utryghed ved at være indlagt, ligesom et barn på fire år. Han er bare bedre til at skjule det.

Små stjernestunder

Skulle det ske, at barnet siger nej tak til et besøg fra Baroli, ser Mads det ikke som noget negativt. Tværtimod er det et udtryk for, at barnet har fået kontakt til sine ressourcer:

- Som hospitalsklovn er jeg jo sat i verden for at hjælpe og støtte børn til at klare sig igennem deres sygdomsforløb. Hvis klovnen bliver smidt ud – så har barnet fået en magt i en magtesløs situation. Og det er faktisk en god ting, fortæller han.

Skal Mads pege på det, han holder allermest af ved arbejdet som hospitalsklovn, så nævner han de stunder, hvor det lykkes at ændre stemningen i rummet til noget bedre – og at se barnet blive barn igen.

- Vi skaber et øjebliks magi sammen, kan man sige. Det er for mig små, særlige stjernestunder, jeg gemmer i mit hjerte, siger han.

Tre hurtige til Mads:

Hvorfor valgte du navnet Baroli?

- Hvis man siger navnet langsomt: ”Bar’ rolig”, så giver det mening for både børn og voksne. Jeg plejer at sige, at mit efternavn er ”Jeg bider ikke”. Det synes jeg selv er meget sjovt. Og så er der jo også en italiensk rødvin, der hedder Barolo – den kender de fleste forældre, jeg møder.

Hvad er det bedste ved at arbejde som hospitalsklovn?

- Den transformation, der sker, når vi møder et barn, der er forknyt og utrygt. Efter ganske kort tid kommer der liv og glæde i barnets øjne – dét er helt fantastisk at opleve.

Hvad er det sværeste ved arbejdet som hospitalsklovn?

- Jeg ser ikke afvisninger som noget dårligt, men det kunne måske være svært. Måske bliver Mads lidt ked af det. Men ikke Baroli – han er cool. Baroli ser det som et udtryk for, at barnet har fået kontakt til sine ressourcer. Og det er et vigtigt mål for hospitalsklovnen: at få barnet til at føle sig ressourcefyldt i stedet for magtesløst.